Kontakt os på 
+45 58 19 90 14
Find os på 
Kontakt os på 
omoeperlen@gmail.com
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
  • Banner_gul_47x56

OM OMØ

øen der tager tempoet ud af dig

Omø er en lille idyllisk ø på omkring 4,5 km2 med 11,6 km kystlinje, der ligger i Storebælt. Øen har 162 beboere (pr. 1. januar 2018), der fortrinsvis bor i de to små byer Omø Kirkehavn og Omø By.

 
Kirkehavn

Kirkehavnen er der, hvor færgen lægger til. Ved siden af færgelejet findes den flotte lystbådhavn, der i 2017 blev kåret som landets bedste. Havneområdet byder også på lækre legeområder med blandt andet klatretårne, gynger, hængekøjer og volleyballbane, hvor børnefamilier kan slå sig løs. 

Det er også her øens campingplads ligger.   

Om sommeren skyder en fin lille fiskebutik frem på havnen ligesom øens havnegrill også byder på forskellige fristelser. 

Et stenkast fra havneområdet ligger restaurant Omø Perlen, hvor man med Danmarks bedste udsigt over Storebælt kan nyde både frokost og middag. Her findes også minigolf og petanquebane. Det er desuden muligt at tage sig en dukkert på perlestranden.

Tilbage på havnen kan man snuppe en af de gratis røde cykler og kører på opdagelse på resten af den smukke ø.

 
Omø By

Den gode gamle danske idyl træder for alvor frem midt på øen i Omø By. Her ligger gamle smukke bindingsværkshuse side om side og omkranser det gamle gadekær. Det er her man finder øens lokal købmand Let Køb, Omø Kirke og øens skole, hvor der både er legeplads og en stor fodboldbane. I Omø By har man også mulighed for at nyde en frokost i idylliske omgivelser på café Loen.

VÆRD AT BESØGE 

Man må ikke snyde sig selv for et besøg ved det fine gamle gule fyr, der tårner sig op på øens vestlige side.        

På den anden side af øen  får man det bedste overblik over øen fra Skovbanken, der er øens højeste punkt, 24 meter over havet. Herfra kan man overskue havnen, landsbyen med kirken, søen, mosen og fyret. I klart vejr har man den flotteste udsigt til Storebæltsbroen og ø-havet nord for Lolland.

Øen er også et fantastisk sted for både lystfiskere, naturelskere og fugleinteresserede.

ØenS HØJDEPUNKTER 

 

Restaurant Omø Perlen

Minigolf & petanque

Tur med traktorbussen

Café Loen - frokost

Havnegrillen 

Nørkleboden på havnen

Let-Køb

Gårdbutikken Omø Pilegården

Ø-arkivet i Historiernes hus

Gratis cykler

Unikt fugleliv

Årets lystbådhavn 2017

Findested for Danmarks største sølvskat - Vikingetiden

Smuk natur 

Klar stjernehimmel uden lys-forurening 

Gæstfrihed og venlige sjæle

Fyr

Ømø fyrtårn